Projektheste

Ejer du en hest som du, af den ene eller den anden grund, ikke kan have længere? Har du ikke helt mod på at sætte til salg, af frygt for at den ender som kastebold pga. sine issues eller manglende træning, som du måske ikke kan finde det rette hjem til? Som du ikke har tid til eller måske er hesten blevet for stor en mundfuld? Den kan også sagtens “bare” være rå og ældre, hvor tiden er løbet fra dig eller du ikke har overskud til processen at sælge til godt hjem ☺️ Så har jeg tid og overskud til en projekthest og den enormt givende oplevelse, det er! Heste som kun kan gå som selskab/skadede og kronisk syge heste, har desværre ingen interesse.
Hestene her bor i løsdrift året rundt. De bliver nusset og snakket med flere gange dagligt, passet med vitaminer, hø osv. De bliver tilset af dyrlæge, osteopat, smed, får ordnet tænder osv. Nogle er her 2 mdr., andre 2 år og nogle flytter aldrig – det kommer helt an på hesten!
Jeg er lidt en hestehippie, rider gerne uden bid og bom, oftest uden sadel og sådan tilrider jeg også. Jeg er selvstændig og uddannet som alternativ behandler af hest med mange kurser/uddannelser i massage, osteopati, hove, telepati osv. Jeg arbejder efter hestens hoved i et tempo, hvor hesten kan følge med, det skal være ”bæredygtigt” og der er plads til at tænke, restituere osv. Jeg har rehabiliteret rigtig mange heste gennem årene, forfangne heste, arbejdet med misrøgtsheste, gangsat 5-gængere, sensitive stressheste, alm. tilridning og tilkørsel osv., så min erfaring og interesse spænder vidt 🙏🏻
Om hesten bliver her for evigt, bliver lånt ud til varigt hjem, efter endt træning, eller solgt, ved jeg ikke – det handler udelukkende om kemi mellem mig, min egen flok og hesten 💜
Kontakt mig privat, hvis du er seriøs og har læst hele teksten ☺️
Jeg tager kun imod heste, som jeg får foræret – jeg lægger selv utroligt meget arbejde i at rette hestene op for ikke at tale om dyrlægeregninger osv. og har med tiden lært, at det er en meget dyr hobby at hjælpe heste videre 🍀
Kh. Mea.


Hvis man vil følge de heste, som jeg har hjemme som projekt og rehabiliteringshest, deres træning tæt fra start til slut, så kan man gøre det på Mea Ulvebakke – i harmoni med de kære dyr..


Tidligere heste <3

Herunder kan du se nogle af de heste, som jeg har haft inde i rehabilitering og trænet, tilredet, tilkørt etc., hvor nogle er i gode hjem, efter endt træning og andre er en del af min egen, elskede flok <3 Der har været alt fra større fysiske problemer til heste, som flere trænere har opgivet og kaldt skingrende sindsyge mm. Alle var søde og rare, bare glemte og misforståede….