Dette er en guide i at træne sin hund til at søge på hvad du nu ønsker, vi har valgt trøfler men det kan være alt fra en duft, bold, bilnøgler, legetøj mm. “Søg med hund” er et forløb som kan købes hos Mea Ulvebakke – i harmoni med de kære dyr for kun 700kr.
Med i dette forløb, følger der også undervisning i klikkertræning, da jeg bruger denne træningsteknik meget. Så bed om adgang til klikker-kurset, da det ligger i en gruppe for sig selv. Der er skriftlig teori, i klikkertræningen, der er undervisningsvideoer både her i gruppen og derovre – disse er tekstede, så man får 100% indblik i min metode, alle mine tips og tricks og hvorfor at jeg gør som jeg gør. Metoden kan bruges til alle hunde i alle nærmest alle aldre og racer.
Jeg træner som regel omkring et kvarter ad gangen, bruger meget positiv træning, bruger aldrig hårde redskaber som skældud og værre. Jeg ignorerer hovedsageligt bare uønsket adfærd.
Alle hunde er forskellige og kommer med forskellige baggrunde – nogle hunde er nemme og hurtige, nogle har lært at træne og tilbyde adfærd, tænke kreativt og andre skal lige i gang og har behov for mere tid og mange gentagelser, men i bund og grund, virker denne metode på alle hunde.
I forløbet her trænes der med 2 hunde på 1 og 2 år – begge kan søge og har lært det på samme måde. Nu indlærer jeg at søge på duft, hvor vi skal søge i skoven efter trøfler. De er vant til at søge efter deres bold. Jeg brugte samme træning, tips og tricks til deres første indlæring af søg på bold, det er mere et spørgsmål om tid, tryghed og antal gentagelser før succes!
Man kan se og gense materialet, når man har tid og så ofte at man har lyst og man er velkommen til at stille spørgsmål og dele video osv. her i gruppen, for at få hjælp til træning. Medlemskabet er personligt, ligesom alle andre steder og det er ikke tilladt at dele medlemskab eller materiale med andre, som ikke har betalt for medlemskab – det medfører udvisning.
Træningsvideoerne er navngivet kronologisk så man, under eller efter forløbet, selv kan planlægge og træne sin hund med positiv forstærkning. Jeg vil anbefale at man gennemgår forløbet i “Klikkertræning” først, hvis man ikke kender til at markere ønsket adfærd og positiv forstærkning. Det gør det lidt nemmere at forstå demonstrationer i videoerne.
I gruppen findes følgende træningshunde og antal videoer,, som jeg anbefaler at du gennemgår i numerisk rækkefølge:
Freke (Malinois på 2 år) og Ravna (Hollænder på 1 år).
12 videoer med opstart af søg (trøffel)
1 video med trøffelmiljø
Ekstravideoer;
13 videoer med diverse øvelser og inspiration til leg med næsen og stimuli i hverdagen.
God fornøjelse!